lørdag den 13. februar 2016

Anmeldelse af Princip

Jeg har gået forbi det her sted og tænkt at jeg snart måtte prøve det, fordi de har et skønt billede af en pizza med champignoner og skinke på et skilt udenfor(nam nam). Jeg gik ind, som jeg gør på andre pizzariaer. Indenfor finder jeg en kæmpe tavle med pizzaer man kan bestille, som er inddelt i Italienske pizzaer og almindelige pizzaer. Jeg ser at der er to eller tre pizza typer som både findes på den italienske liste og den med de almindelige. Jeg spørger hvad forskellen af på de to, men pizzaiolo'en forstår ikke spørgsmålet. Det tager 3 forsøg, hvorefter en kvinde der venter på en pizza hjælper med at spørge. Der var åbenbart ingen forskel. De har ikke den pizza jeg ønsker(Skiltet løj!!!) så jeg besluttede mig med en pizza med Skinke, Bacon og Champignoner, nærmere bestemt en nummer 3.

Jeg ventede og ventede og bragte boksen med hjem, som jeg forventede indeholdte en pizza. Af med låget og hvad der ventede mig var dette:

Dejlig indbydende pizza med fin hævning af dejen som ses især i øverst på billedet. Fyldet er meget ujævnt fordelt og kunne med fordel været spredt mere jævnt ud, hvis et endnu bedre look skulle ønskes

 Et godt eksempel på at dejen rent faktisk har haft gær og den har fået lov at hæve(Skønt!)
Lidt bleg under, måske pga. pizzaiolo'en som åbnede ovnen konstant for at se om den var færdig, hvilket fik mig til at skrige indvendigt. Dog ses stadig det famøse leopard mønster.

Første bid gav et godt indtryk. Jeg kunne smage champignonerne, den ikke hakkede sandwich skinke og endda tomatsovsen. Smagen var heller ikke for salt, som man oplever den ved mange Aalborgensiske pizzaer, men snarere en god balance af det hele. Bunden var fin, men mere smag fra den kunne være rart, var mere som et hjemmelavet opskriftsbrød, end smagen af et artisan brød.

Da jeg kom igennem noget af pizzaen, bemærkede jeg at det kun var ca. halvdelen af pizzaen som havde denne balance. Nogle stykker kunne alt ikke smages og andre lidt for salte. Det er en skam for når balancen var ramt, var det smagen af en rigtig god pizza.
Selvom pizzaen havde dette problem, vælger jeg dog at give pizzaen 3.5/5, da det klart er en af de steder jeg vil komme tilbage til når jeg nu drømmer om Aalborgensisk pizza.


3.5/5








Ingen kommentarer:

Send en kommentar