lørdag den 12. december 2015

Anmeldelse af Pizza King

Engang søgte jeg internettet igennem for at finde ud af hvor man finder det bedste pizzaria i Aalborg(Nu kan man snart finde ud af det her) og mange af svarene på forums osv var Pizza King.

Pizza King ligger på Hobrovej og er nydeligt indrettet med plads til 10-12 mennesker, indrettet en slags græsk taverna stil(Måske er det bare mig der ikke har forstand på stil). Det første jeg ser er da jeg kommer ind er at de reklamerer med at de ikke sælger italienske pizzaer, men derimod tyrkiske pizzaer! Det var meget interessant for mig, da jeg altid har været interesseret i at vide hvordan den danske pizza er kommet til at være(er det blot et tyrkisk tvist på en italiensk pizza?). Jeg forventede ikke at pizzaen var meget anerledes end hvad man ellers kan finde i Aalborg, men nysgerrig efter at vide hvad en "tyrkisk pizza" kunne være.
Tyrkiske pizza - Hvad er det!
Jeg bestilte en pizza med svampe, skinke og ost, som er den pizza jeg har valgt at spise alle stederne. Sådan en pizza ser sådan her ud:

En oppe fra

Og en nedenfra

Det var en meget tung tallerken jeg fik rækket hen over disken, da pizzaen var spækket med ost, svampe og skinke. Den havde det problem som pizzaer fra Aalborg ofte har, deres bund bliver ikke bagt helt igennem pga. mængden af fyld og der er derfor et lag af ubagt dej. Jeg vil tro at den gennemsnitlige pizzaspiser, nok ikke lægger mærke til det, men for mig trækker det en del ned på.
Bunden var fin og sprød, dog vil jeg tro at den ikke har fået lov at hæve længe, da den ikke havde dybde i smagen man får ved længere hævetider.

Smagen af svampene er var rigtig god(tror ikke jeg har fået bedre svampe på en pizza i et pizzaria i Aalborg før), hvor safterne af svampene kunne ses helt ned på tallerkenen.
Skinken var utrolig salt, som også ofte er et problem på de fleste pizza steder.
De brugte haverti ost i stedet for mozzarella ost, hvilket virkede lidt sært. Mindede mig om alle de toasts jeg har lavet i sandwich pressere i stedet for pizza og jeg var ikke så vild med konsistensen. Ved ikke om det var fordi den var mere olieret eller om den ost bare er sådan.

Alt i alt er pizzaen fra Pizza King, OK. Smagen er fin, men de mange små fejl gør at det nok ikke er et sted hvor jeg nupper en pizza fra igen.

2.5/5

lørdag den 5. december 2015

Anmeldelser af Pizzariaer i Aalborg

Hej hej

Skrev sidst en anmeldelse af pizza stedet Pizza Romana, hvilket var meget lang tid siden, nu har jeg så besluttet mig for at jeg vil anmelde alle pizza steder i Aalborg. Jeg har haft lyst til at gøre det i noget tid, fordi jeg ikke helt er sikker på om der er forskel på pizzaer i Danmark(alle steder har trods alt de samme pizzaer og smager ofte ens), fordi mine udenlandske venner siger dansk pizza er dårligt(og jeg vil overbevise dem de tager fejl) og simpelthen fordi jeg elsker pizza. For at kunne sammenligne stederne, prøver jeg at bestille en nogenlunde ens pizza hvert sted, nemlig en pizza med skinke og champignon. Grunden til det er at det er en af mine favorit typer pizza i den danske pizzastil og fordi den næsten altid kan fås på hvert pizzaria.

I Pizza Romana anmeldelsen brugte jeg en bestemt skala for at anmelde pizzaerne, men den var egentlig mere egnet til at bedømme pizzaer hvorsomhelst fra, da jeg regner med at ikke mange legendariske pizzaer kan findes i Danmark. Derfor laver jeg en ny skala som jeg vil bruge fremover:

1 stjerne: Kedelig pizza, ikke værd at spise igen
2 stjerner: Pizza der smager OK, god når man er stiv
3 stjerner: God pizza, som fin når man er i pizzanød(eller har tømmermænd)
4 stjerner: Virkelig god pizza. Den type pizzaria som kan blive ets stampizzaria
5 stjerner: Fantastisk pizza! Hvorfor overhovedet spise pizza et andet sted?

Fremover vil I se mange flere anmeldelser af pizzariaer. Håber I kan bruge det til noget!


Udpluk af pizzarier i Aalborg